På denne side kan du ansøge om at afholde et udendørsarrangement og låne kommunens grønne arealer. Derudover kan du søge om tilladelse til at anvende vejareal (råden over vej).
Inden du søger vil vi anbefale, at du orienterer dig i kommunens arrangørguiden her.
Kun ved lån af kommunens grønne arealer
Ved lån af kommunens grønne arealer gives der sædvanligvis tilladelse til offentlige og private arrangementer, som har offentlighedens interesse og er tilgængelige for alle. Derimod giver vi ikke tilladelse til private / lukkede arrangementer som fx firmafest, bryllup el. lign.
For at kunne nå at give en tilladelse, skal ansøgningen være indsendt senest 14 dage, før arrangementet finder sted.
Bemærk: Hvis der er affald ifm. dit arrangement, er det dit eget ansvar at rydde op og fjerne affaldet. Det gælder både under og efter arrangementet.
For alle arrangementer
Når du skal afholde et offentligt tilgængeligt arrangement til flere end 150 personer, skal du sende meddelelse herom til Rudersdal Kommune, Byplan. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om områdets placering, indretning og brug. Byplan vil som bygge- og brandmyndighed vurdere, om forhold i forbindelse med arrangementet kræver en egentlig byggetilladelse. De fremsendte oplysninger skal dokumentere, at der er tilfredsstillede sikkerhed for personer ift. brandforhold og evt. opstillede konstruktioner og legepladsredskaber. Arrangementet skal som udgangspunkt følge de generelle regler angivet i bygningsreglement 2018, hvilket sikre, at der er en tilfredsstillende sikkerhed ift. brandsikring. Reglerne kan findes her. Såfremt arrangementet ikke sker efter disse regler, skal der søges om byggetilladelse. I dette tilfælde skal der forventeligt inddrages en certificerede brandrådgiver.
Opstilles der i forbindelse med et udendørsarrangement transportable konstruktioner og/eller legepladsredskaber kan dette medføre krav om ansøgning om byggetilladelse. Eksempler på transportable konstruktioner og legepladsredskaber er:
Såfremt konstruktionerne har certifikat, kan de opstilles uden byggetilladelse.
Råden over vej
Hvis du skal råde over et vejareal i en periode, skal du søge om tilladelse.
Det gælder fx, hvis du skal holde et offentligt arrangement, bygge eller renovere og har brug for at anvende fortov eller vej til at aflæsse byggemateriale, opsætte container eller stillads eller på anden vis har brug for at anvende vejarealet.
Vejarealet inkluderer rabatten, fortovet, cykelstien og vejen.
Husk at søge i god tid.
Til orientering opkræver Rudersdal Kommune gebyr for at behandle ansøgninger om råden over vej. Såfremt du ikke skal råde over et vejareal, vil der ikke blive opkrævet et gebyr. Du kan finde flere oplysninger på kommunens hjemmeside her.
Ved at udfylde ansøgningsformularen vil du blive guidet igennem hvilke informationer, som kommunen skal modtage ift. diverse ansøgninger.